Happy At Heart

RABARBERLAGKAGE

RABARBERLAGKAGE
RABARBERLAGKAGE RABARBERLAGKAGE
RABARBERLAGKAGE


INGREDIENSER
4 æggehvider
200 g sukker
220 g mandler

RABARBERMOUSSE
400 g rabarber
1 spsk vaniljepaste
300 g sukker
4 dl fløde
5 husblas

MARCIPAN
200 g marcpian
80g flormelis
20 g glukosesirup

PYNT
2,5 dl fløde


Jeg har valgt at pynte kagen helt enkelt, men du kan selvfølgelig give den meget mere gas med pynten hvis du har lyst.

Jeg bruger vaniljepaste fra Tørsleffs eller dr.Oetker. De er begge gode og smager af ægte vanilje. Du kan også bruge en almindelig vaniljestang istedet for. Til moussen ville jeg bruge en god tyk vaniljestang.


Tænd ovnen på 160°C. Hak mandlerne helt fint i en minihakker. Kom æggehviderne i en helt ren skål og pisk. Når de begynder at bliver luftige hælder du lidt sukker i ad gangen imens du stadig pisker, indtil alt sukkeret er kommet i og du har en stiv marengs. Vend nu forsigtigt mandler og marengs sammen indtil det er helt ensartet.

Kom bagepapir på en bageplade og tegn to cirkler rundt om din form ved siden af hinanden. Hvis du kan lave lidt mellemrum er det godt da de flyder lidt ud. del dejen op i to så du får to lige store bunde. Kom det på bagepladen og smør ud så jævnt som muligt lidt indenfor cirklen. Bag i 25-30 minutter. Når de er let gyldne tager du dem ud og lader dem køle helt af før du tager dem af bagepapiret.

Kom husblas i en stor skål med iskoldt vand. Skær rabarber i 1 cm stykker og kom dem i en gryde sammen med sukker og vanilje. Varm det op. Når rabarberne er helt kogt ud og det er blevet lidt som marmelade tager du det af varmen. Vrid husblassen og kom det i rabarberne. Vend rundt indtil det er smeltet helt og er blandet godt ud i. Sæt til side. Find det fad frem du vil servere din kage på ( vær sikker på den kan komme i fryseren ) Og læg den ene afkølede bund på. Kom kageplast rundt om og så formen udenpå. Kom nu den kolde fløde i en skål og pisk til det er let pisket. Kun letpisket. Vend lidt af den letpiskede flødeskum i de lune rabarber og vend rundt. Kom det hele op i skålen til resten af den letpiskede flødeskum og vend forsigtigt rundt til det er helt ensartet. Del moussen i to dele og hæld den ene del over den nederste bund. Læg den anden ovenpå og så den anden del af moussen på. Sæt i fryseren til næste dag.

Dagen efter tager du kagen ud af fryseren, fjerner formen og kageplast med det samme. Sæt den på køl i 4-5 timer til den er helt tøet op. Når den er det kan du lave overtræksmarcipanen. Riv marcipanen og ælt den sammen med flormelis og glukosesirup. Rul den ud i flomelis og skær den til så den passer til din kage. Pisk fløden til flødeskum som du kan sprøjte ud på kagen. Tag lidt af den og smør på siderne af kagen så marcipanen sidder bedre på. Rul nu forsigtigt marcipanbåndet på kagen. Kom resten af flødeskummet i en sprøjtepose med en stjernetyl og sprøjt ud på. Opbevar i køleskabet til den skal serveres.

Enjoy.

RABARBERLAGKAGE RABARBERLAGKAGE
OM
INSTAGRAM

Comment Form is loading comments...